[index]
DetDanske Bibelselskab (1999)
1 Korinterne 13
1 Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed,
er jeg et rungende malm og en klingende bjælde.
2 Og om jeg så
har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al
tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet.
3 Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at
brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet.
v4 Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder
ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind.
5 Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser
sig ikke op, bærer ikke nag.
6 Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden.
7 Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.
8 Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå;
tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå.
9 For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis,
10 men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå.
11 Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte
jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige.
12 Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt.
Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv
er kendt fuldt ud.
13 Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst
af dem er kærligheden.
[index]